Julestævne jylland 2012

Klik her for at se billeder


Af: Stine Åbybro

Var du også til julestævne i Skanderborg med HBUD?

Det var jeg. De kom næsten alle, dem jeg kendte, og der var også en som havde taget sin veninde med. Vi spiste først en dejlig frokost med fiskefileter og masser af remo – uhm. Efter frokost gik vi en tur ned til søen og gennem skoven, det var en dejlig tur, men p….koldt – så det var dejligt at komme ind i varmen igen.

Nu ventede vi blot på om julemanden kom, og pludselig bankede det på døren – bank – bank. Det var julemanden, men han så ikke helt ud, som han plejede. Han var lidt mindre, og så havde han træsko på med halm i. Vi sang et par julesange og løb rundt om bordet, mens vi sang: ”Nu` det jul igen og nu` det jul igen ….”

Julemanden snakkede med os, og ved du hvad? Han kunne navnene på vores forældre, selv om han ikke kender dem. Nåh, det er vel også derfor, han er julemand. Vi fik alle nogle dejlige gaver, lige dem vi havde ønsket os.  Inden vi kørte hjem, efter en dejlig dag, fik vi æbleskiver.