Top billede
Forældreforeningen Handicappede Børn Uden Diagnose

HBUD indbyder til efterårskursus 30/10 til 1/11 - 2009

”Mit handicappede barn bliver ældre
og hvordan tackler vi de udfordringer der følger med?”

Sted: Oplyses senere

HBUD har dette efterår valgt, at udbyde kurset med indholdet, overgang fra børnehavebarn til skolebarn samt overgang fra skolebarn til teenager.

Forældre til handicappede børn står ofte i den situation, at overgangen mellem de forskellige tilbud er vanskelig. Dels fordi, at man som for forældre ofte følger sig alene i disse situationer, og dels fordi man ikke kan trække på familie og ”normalverdenens” netværk.

Forældre er således langt hen ad vejen overladt til sig selv i søgningen efter de tilbud der passer til netop deres barn, og modtager ikke den fornødne rådgivning om, hvilke alternative tilbud der findes, og man som forældre har krav på.

Vi vil med dette kursus informere om, og synliggøre de mangeartede tilbud der findes i kommuner og regioner, for herigennem at styrke familierne i deres daglige arbejde med at skabe trygge rammer og udvikling for deres handicappede barn.

Kurset vil blive opbygget over workshop og foredrag.

Foredragsholder:

Inge Ingvo - uddannet socialrådgiver fra Den sociale Højskole i København.
Hun underviser og laver kurser direkte i forhold til børn, unge og familier. Det kan f.eks. være familiekurser for hele familien: forældre, barnet med handicap og søskende.
Hun holder oplæg om støttemuligheder for de nævnte grupper om mødet med kommunen og meget mere.

• at skabe kontakt og dialog mellem den handicappede og den kommunale forvaltning
• at hjælpe det private tilbud med at ´finde rundt i paragrafferne´

Til andres publikationer udarbejder hun notater om lovgrundlaget for mennesker med handicap vedrørende støttemuligheder

• i dagligdagen
• i forbindelse med at få og fastholdelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet
• i forbindelse med optagelse og fastholdelse i uddannelsessystemet
• vurdering af mulighederne for forsørgelsesgrundlag

En del af undervisningen foregår i samarbejde med socialrådgiver Gitte Madsen.

Dan Schimmel fra LEV vil fremlægge muligheder inden for ungdomsuddannelser for unge med handicap.

Rikke Thor har siden 2005 undervist forældre og andre fag personer i temaet ”Hvordan taler vi med unge om sex”.
Har ligeledes også afholdt specielle temadage for undervisere/ forældre til udviklingshæmmede, samt for personale, der arbejder med handicappede unge.

Temadagene / kurserne er baseret på dialog og aktive vurderingsøvelser med kursisterne samt fagligt input om :
seksualitet og især om pædagogik i forbindelse med seksualitet – hvad virker – hvad synes de unge er sjovt og spændende – hvordan når man dem uden at overskride blufærdighedsgrænsen, hverken for sig selv eller dem man underviser.

Inger-Grethe Hougesen er uddannet familie vejleder og vil holde workshoppen omkring relationen mellem det handicappede barn og resten af familien, samt give forældrene konkrete værktøjer til, at tackle frigørelsesprocessen på.

Niels Egelund - Professor i specialpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet, Dr.pæd. og ph.d.
Niels Egelund er Institutleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han blev uddannet som lærer i 1968, blev mag.art i psykologi i 1976, lic.pæd i 1982 og Dr.pæd i 1990. Hans doktordisputats var om adfærdsvanskelige børn.

Niels Egelund er utvivlsomt en af landets største kapaciteter indenfor pædagogik, hvor hans interesseområde koncentrerer sig om folkeskolen. Her har han i en årrække taget centrale punkter til debat - fra fagligheden i undervisningen til specialundervisning og urolige elever.

Han er forfatter til en mængde artikler om varierende emner indenfor dette område, og hans forskning er central for enhver, der ønsker at vide mere om såvel voksnes som børns kompetencer i forbindelse med undervisning.

Niels Egelund er medlem af en lang række komitéer og råd, hvoraf kan nævnes folkeskolerådet og seminarierådet for læreruddannelsen.

Han er en af landets mest benyttede foredragsholdere på sit område og har holdt foredrag for et utal af skoler, foreninger og organisationer.

 

 

Program for weekenden 30. oktober til 1. november 2009

Lørdag 31. oktober 2009

8.00 – 9.00 Morgenmad

9.00 – 12.30
Works shop 1. Større børn
De unge der er på vej ud af skolen og på vej til voksen tilværelsen.
v/ Inge Ingvo

Works shop 2. mindre børn
Fra børnehave til skole, hvilke udfordringer kan det give
v/ Grethe Hougesen

12.30 – 13.30 Frokost

13.30 – 16.00
Works shop 2. mindre børn
De nye skole startere – Hvordan er reglerne for skolevalg.

Works shop 1. Større børn
Den unges seksualitet – hvordan kan vi som forældre støtte en sund
udvikling uden at komme for tæt på.
v/ Rikke Thor

18.0 Aftensmad

Søndag den 1. november 2009

8.00 – 9.00 Morgenmad

9.00 – 12.00
Works shop 1. Større børn
Dan Lev – ungdoms uddannelser

Works shop 2. mindre børn
Niels Egelund

Tilmelding (tilmelding via e-mail, brug link nederst på siden)


”Mit handicappede barn bliver ældre og hvordan tackler vi de udfordringer der følger med?”

Den 30/10 til 1/11-2009

Pris: voksne kr. 2000,00, søskende under 12 år kr. 1000,00. HBUD børn 200 kr.

Sidste tilmeldingsfrist samt betaling af kursusafgift er den 30. september 2009, og efter denne dato refunderes egenbetalingen ikke ved sygdom, afbud m.m.

Tilmeldingsblanketten sendes til:
Anja Grevinge
Magleparken 60.1.th
2750 Ballerup
mailto:hbud@hbud.dk

Betaling skal ske til:
Danske Bank
Reg.nr. 4160
Konto nr. 3600 466 453
HBUD´s CVR-nr.: 27541321

Hent kursusbeskrivelse og tilmeldingsblanket (PDF)

Tilmelding via e-mail:
E-mail:hbud@hbud.dk (kræver e-mailprogram på din computer)



HBUD inviterer til efterårskursus for medlemmer
Læs mere..

HBUD's forum er online
Læs mere..