Top billede
Forældreforeningen Handicappede Børn Uden Diagnose

Viktor

Viktor

Victor er født den 2. december 1996 og lillebror til Amanda født januar 1995.

Victor er på nogle områder et ganske almindeligt barn. Men på andre områder er Victor ikke bare bagud i forhold til sine jævnaldrende – han er også et usædvanligt barn. Victor har øer af færdigheder som er ganske unikke. Han har f.eks. en meget veludviklet fotografisk hukommelse. Victor har trods mange undersøgelser ikke nogen diagnose, men beskrives som et meget sårbart barn som har en opmærksomhedsforstyrrelse.

Victor har ingen særlige fysiske kendetegn og kan da også cykle på tohjulet cykel. Han spiser selv og renlig dag og nat. Han er meget ferm på fingrene med en skruetrækker, men holder på en blyant som børn på 1½ år. Han ved ikke hvad koen siger, men kender brugen af samtlige nøgler i venners for families nøglebundter.

Autistiske træk – ja, helt sikkert, men Victor er ikke autist. Hans sociale interesse er for stor til denne diagnose. Victor er dog langt bagud for sine jævnaldrende rent socialt.
Sprogligt har Victor også problemer. Han fik sprog meget sent. Begyndte først at sige sine første ord da han var 3 år. Victor har nu store problemer med sin udtale men taler i korte sætninger.
Victor går i 1. klasse på en af Københavns amts skoler. Før dag gik han i specialbørnehave på Amager hvor vi også bor.

Hans første leveår var præget af megen gråd. Vores førte mistanke om, at der var noget "galt" var da, Victor var ca. 10 mdr. gammel. Han udviklede sig ikke lige så hurtigt som andre børn og vi troede, at han var døv. Undersøgelse på Sundby medførte dog kun, at alle mente, at der ikke var noget galt med Victor.
Men tæppet blev endnu en gang hevet væk under os, da Victor var 1 1/2 år. Endnu en tur på Sundby uden resultat. Så en tur på Børneklinikken. Victor var stadig uden diagnose, men blev nu betegnet, som et handicappet barn.

Victor har været gennem endnu en udredning på Hvidovre. Her blev han testet for epilepsi, kromosom fejl (Fragil x) og øvrigt opserveret. Man ville ikke hjernescanne Victor, da man mener, at han er for godt fungerende til at en scanning ville vise noget. Alle prøver var normale og har ikke kunnet stille en diagnose.
Det mest påfaldende ved Victor er, at han er en meget køn dreng, som har kontakt- og kommunikations-problemer Så der er stadig ikke lykkes os at få en diagnose på Victor.
Meningerne er mange. Der har været forslag om retarderet, autist til at han har normalt potentiale, der dog er senmodent. Senest har Victor været en tur forbi Gentofte børnepsykiatrisk, men uden noget konstruktivt nyt.

Dog står det os klar, at Victor aldrig vil blive som andre børn og aldrig kunne klare sig selv..
En diagnose er ikke længere vigtig. Kun at vi kan hjælpe ham bedst muligt.

Der ud over har Victor astma og mælkeallergi. Han er desuden født med en meget skæv ryg, hvor vi har hentet meget hjælp hos en kiropraktor. Victor har dræn i begge øre.

Mange hilsner
Henriette, mor til Victor 7 år - et usædvanligt barn uden diagnose

(opdateret oktober 2003)

 

 


HBUD's forum er online
Læs mere..